Future Meat - Biotek kød uden dyr og slagtning

Future Meat - Biotek kød uden dyr og slagtning
Future Meat - Kød på den rigtige måde
Future Meat - Biotek kød uden dyr og slagtning

Biotek virksomhed kan producere 100% bæredygtig kød.

Biotek selskabet "Future Meat Technologies" er i gang med at opføre verdens første, laboratorie-baserede kødproduktionsanlæg. 

Der er tale om et såkaldt kultiveret produktionsanlæg for kød, hvor produkterne skal være 100% GMO-fri og dyrket direkte fra animalske celler. Produktions-faciliteterne er planlagt i så stor en skala, at der er tale om kommerciel produktion som vi f.eks. kender det fra Danish Crown...bare uden slagtning og dyr!

 

 

 

 

Future Meats ledelse fra venstre: Dr. Moria Shimoni (R&D), Prof. Yaakov Nahmias (Grundlægger & CSO), samt direktøren Rom Kshuk

Fra universitetsprojekt til Biotek-virksomhed

Det oprindelige forsknings-projekt fra det lokale universitet blev flyttet til produktionslokaler efter virksomheden sikrede sig en kapital indsprøjtning på ca. 100 millioner kroner fra diverse internationale investorer.

Future Meats teknologi gør brug af hurtig voksende bindevævsceller (fibroblaster), uden et behov for dyr-avl eller efterfølgende slagtning. 
Kødet groer som bakterie-kuturer i Future Meats patenterede bioreaktorer, hvor cellerne omdannes til dyrkede muskler og sunde fedtstoffer.

Den laboratoriebaserede fremstillingsprocess sikrer, at cellerne fordobler deres volumen en gang i døgnet og muliggør en produktion af cellebaseret kyllingekød eller oksekød inden for ca. 14 dage. Metoden resulterer også i en 99% formindsket arealanvendelse, samt et 80% lavere CO2-udslip ifht. traditionelt produceret kød.

Nye produkter er på vej

Virksomheden planlægger også at introducere såkaldte hybridprodukter på markedet, hvor man kombinerer planteproteiner (for den rette tekstur) med dyrket animalsk fedt, for at opnå det typiske kød-aroma.

Kyllingekød, lam og oksekød kan produceres nu

Internationale investorer søges
Future Meat er i gang med at udbygge et globalt netværk af investorer og rådgivere indenfor kød-forsyning og er stadig på udkig efter nye financielle midler til at opnå kommercielle og konkurrencedygtige produktionsomkostninger indenfor kort tid.

Hvornår kan man købe biotek-kød?

Virksomheden planlægger at påbegynde driften syd for den israelske storby Tel Aviv med opstart allerede i 2020. Man sigter efter at kunne tilbyde biotek-kødprodukter til en pris der ligger betydelig under 140kr. pr. kilo i 2022.

Hvorfor skal der dyrkes laboratorie-kød?

Den globale efterspørgsel efter protein vokser betydeligt i de næste mange år. Virksomheden vil imødekomme denne efterspørgsel med en grundlæggende ændring i den måde kød produceres på. Kød skal fremover fremstilles omkostningseffektivt, miljørigtigt og skalerbart ved design. 

Der er p.t. mere end 350 virksomheder, som arbejder med at finde og udvikle alternative høj teknologiske løsninger inden for landbrugsvarer i Israel. Landet er kendt for sine landbrugs-innovationer, som f.eks. drypvanding, udvikling af cherrytomater, m.m. 

Vi kan også tænke langsigtet på rumprojekter på f.eks. Mars eller fremtidige rumstationer, hvor man vil nyde godt af en in-house kødproduktion på lange rejser. Det vil ikke kun reducere vægten af fødevarer man skal tage med på turen, men vil også sørge for frisk kød i ubegrænsede mængder.

Vi er i kontakt med virksomheden og følger udviklingen.