Facebook LIBRA - en ny Bitcoin ?

Facebook LIBRA - en ny Bitcoin ?
Facebooks nye social-valuta Libra
Facebook LIBRA - en ny Bitcoin ?

Kan Facebooks "Libra" blive den nye Bitcoin ?

Med 1000% sikkerhed ikke! Facebooks annoncerede, såkaldte krypto-valuta med det befriende navn "Libra" er ikke helt så fri som navnet signaliserer.

Libra skal forestille at være Facebooks bud på en digital valuta med deres egen digitale tegnebog "calibra". Selvfølgelig komplet integreret i deres andre platforme såsom Facebook, Whatsapp og Instagram. På denne måde kan alle deres millioner af brugere handle, betale og stole på den blå, fuldstændig skandaleløse kæmpe fra Californien.

Libra er ikke krypto

Der er bare et lille problem: Libra er ikke en krypto-valuta, men derimod en traditionel digital valuta i stil med den danske krone i mobilepay-appen.

Facebooks Libra opfylder bare ikke de grundlæggende og yderst vigtige elementer, som udgør en krypto-valuta:

  1. Libra er ikke decentral, med mindre man anser de 29 andre amerikanske giga-koncer, som hver påstås at have lagt $10 mio. i investor-puljen, som decentrale nodes.
  2. Libra er ikke volumen-begrænset, med andre ord: Facebook & Co. kan lave så mange Libra som de ønsker, absolut uden limit!
  3. Libra kører ikke på en offentlig Blockchain, men derimod på en intern database.
  4. Libra er angiveligt bundet til "solide" statslige valutaer, så som US$, Euro, m.m., som gør Libra bare til en ny PayPal.
  5. Libra er 100% styret af Facebook og ikke af netværket, dvs. hvis Facebook ikke er enige med min kontroversielle mening kan de bare blokere min Calibra konto og jeg mister kontrol over mine Libra.

Libra er en taber

Allerede nu kan man regne med, at Libra bliver celebreret som en kæmpe success, da millioner af bruger verden over definitiv vil prøve og bruge Facebooks bud på en digitale valuta. Faktum er, at de samme brugere automatisk bliver eksponeret til mulighederne i krypto universet og vil opdage friheden i decentrale krypto-valuta som en investment og spekulations mulighed med meget større mulighder end Libra.

Libra kan sagtens ko-eksistere i en periode med rigtige krypto valuta, men vil på sigt fejle, ligesom Facebooks platform har fejlet.

Flere og flere mennesker vender Facebook ryggen og decideret boykotter platformen efter de mange skandaler.

Aktionærer og en død sild

Facebook skal først og fremmest tilfredstille Wallstreet (derfor er denne artikel også listet under Wallstreet og ikke under Krypto) og de mange tåbelige investorer, som efter min mening har investeret i en død sild siden 2008.

Hvad har Facebook frembragt af nyheder eller nyskabelser efter deres IPO? INGENTING. Facebook-aktien er uretmæssigt vokset med 600% på basis af falske nyheder og den pure spekulation. 

Libra er Zuckerbergs desperate skridt til at puste nyt luft i en flad ballon ved at tappe ressourcer i krypto- og Blockchain boomet. Ikke mere og ikke mindre.

Fortsættes muligvis ...